Ive-Car elektrisk kabinescooter




Ive-Car? Det kan dén!

 

Vil du gerne køre miljøvenligt, langt på en opladning og til en billig pris? Så er det Ive-Car, du skal tage et kig på. En Ive-Car er en investering i fremtiden. For hvorfor vælge en ny og dyr bil, nøjes med en cykel eller scooter eller undvære et køretøj og tage bussen? Med denne el-kabinescooter får du alt i ét køretøj. Du kan sidde tørt og komfortabelt, komme fra a til b til billige penge og mindske din Co2-udledning sammenlignet med at køre i en bil. 

Ive-Car henvender sig til familien, der skal have bil nr. 2. Til den enlige der skal på arbejde, men ikke har adgang til offentlig transport. Til den ældre herre eller frue der vil ud og handle på nem og komfortabel vis. Det er et smart køretøj, der kan opfylde mange behov. Kontakt os for at høre mere eller booke en prøvetur i din nye Ive-Car. 

  

 

 

  

Et godt alternativ til bil nr. 2

 

Har du gået med drømmen om bil nr. 2, en el-cykel eller en scooter? Hvad hvis vi sagde, at vi havde et fantastisk alternativ? Der giver dig luft i budgettet, lader dig køre miljøvenligt og rejse på komfortabel vis. Du kan endda have en passager med ombord. 

Ive-Car er den oplagte investering, når du synes, det er for dyrt at købe en helt ny bil og du ikke er typen, der gider cykle eller køre på knallert. Denne el-kabinescooter er ideel, da oplevelsen ikke er langt fra det at køre i en minibil. 

Bakkamera? Justerbart sæde? Kabinevarme? Vinduesvisker? Radio med bluetooth? Din Ive-Car byder på alle disse smarte funktioner, som gør den utrolig komfortabel at køre i. 

 

 

3 gode grunde til at vælge Ive-Car

 

El-kabinescootere eller luksusscootere, som nogle kalder dem, er blevet populære køretøjer. Man ser dem oftere i bybilledet og ude på landet. De er ideelle begge steder; i byen kommer man hurtigere rundt end på en cykel, og på landet kan man komme fra a til b uden offentlig transport. 

Hvorfor skal du vælge en el-kabinescooter af mærket Ive-Car? Det skal vi fortælle dig. Her hos Bilhuset Kroman forhandler vi netop denne type af flere årsager. Det er blandt andet 1. dens gode kvalitet, 2. dens lave pris og 3. dens lange rækkevidde. Men også de mange funktioner som:

 

  • Varmeapparat – så du kan holde dig lun på turen
  • Bakkamera – så du kan føle dig mere sikker
  • Justerbart sæde – så du får den optimale komfort 

 

Dertil kan vi nævne den lave omkostning, der er forbundet med at køre i denne Ive-Car. Det koster dig under 10 kr. at oplade et standard batteri, hvis elprisen holder sig til 2,30 kr. Det kan du ikke engang få én liter benzin til. 

 

 

Et prisfornuftigt og miljøvenligt køretøj

 

Har du ikke adgang til offentlig transport? Har du ikke evnerne til at cykle? Eller vil du bare have mere komfort i hverdagen? Ive-Car giver dig det hele. Det er vel og mærke til en lav pris. Den koster dig langt mindre end en ny bil – og så er den alligevel ikke meget dyrere end de dyreste el-cykler på markedet. 

Købet af den kan du foretage med god samvittighed. For du udleder ikke en masse Co2 med din nye Ive-Car. Den er miljøvenlig og billig at køre i. 

 

 

Hvad er reglerne for at køre el-kabinescooter?

 

Regler for kabinescooter 30 km/t

For en kabinescooter 30 km/t gælder de samme regler som en almindelige knallert-30. Her skal du så vidt muligt holde dig til cykelstier, overholde de samme trafikregler som cyklister, samt undlade at køre på motorveje eller motortrafikveje.

Her gælder det også særligt, at:

  • Din kabinescooter skal indregistreres som lille knallert med gul nummerplade
  • For personer som er født FØR Januar 1995 kræves intet kørekort.
  • For personer som er født EFTER Januar 1995 kræves kørekort til lille knallert, bil eller mc.
  • Du skal følge færdselsreglerne for lille knallert

  

Regler for kabinescooter 45 km/t

Der er forskel på lille og stor knallert nummerplade, når det kommer til kabinescootere også. På en kabinescooter 45 km/t, skal du således indregistrere din kabinescooter med en hvid 45 km/t nummerplade. Modsat mindre kabinescootere, må en 45-model ikke køre på cykelstier, da disse modeller er mere ligestillet almindelige personbiler, dog uden at måtte køre på motorveje eller motortrafikveje. Vil du køre en kabinescooter 45 gælder særligt disse regler:

  • Din kabinescooter skal indregistreres som stor knallert med hvid nummerplade.
  • Du skal have kørekort til stor knallert, bil eller mc.
  • Du skal følge færdselsreglerne for stor knallert

 

 

 

 

På ivecar.dk kan du finde mere information om modeller, ekstraudstyr samt guides om kørekortsregler m.m.

Ive-Car importeres i Danmark af Thomas Møller Pedersen. ApS, som importerer flere forskellige typer elektriske køretøjer fra nogle af de mest eftertragtede producenter. Disse kan naturligvis også købes via Bilhuset Kroman. – Se flere el-køretøjer på tmp.dk

Cookies-, GDPR- og privatlivspolitik

Hos os benytter vi cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside.
Derudover anvender vi cookies til at understøtte markedsføringen af vores services.

Ved at trykke ”Ok, forstået” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.

Ved at trykke ”Nej tak” vil vi ikke benytte cookies men vær opmærksom på, at det kan påvirke din brugeroplevelse.